fbpx

Sy dit eget mundbind

Like dette:

Sy dit eget mundbind

Meget kan man mene om hjemmelavede mundbind eller masker. Men i øjeblikket er vores verden sådan, at der flere steder kræves, at vi dækker vores munde til. Ved Rohms Magasin kan vi tilbyde dig to varianter af mundbind, som du selv kan sy.

Den ene variant er disse kit, hvor der er på stoffet er trykt både vejledning og masker. Du skal bare klippe efter stregerne og sy efter vejledningen. Hvert kit indeholder materiale til 6 masker inkl. elastik.

Den anden variant syr du helt selv. Selvfølgelig helst af vores flotte stoffer 🙂 Vejledningen kommer her.

Du skal bruge (til 1 maske):

To stykker stof a 16 x 23 cm. Gerne to forskellige stykker så du ved, hvilken side, der skal vende ind mod munden.

To stykker elastik á 16 cm. Brug 4-5 mm elastikbånd eller 1 mm elastiksnor. Elastiksnoren kan med fordel lægges dobbelt og så skal du selvfølgelig bruge 32 cm.

Syvejledning: Placer elastikken i hvert hjørne på den korte led. Se billedet. Hold på plads med en stofklemme.

Start med at sy nederst på masken. Lad en lille åbning være, så masken kan vendes ud.

Sy med forholdsvis korte sting og kør frem og tilbage nogle gange ved hver elastik. Der bliver hevet og slidt i elastikkerne, så de skal virkelig hæftes godt.

Vend masken ud gennem åbningen, tryk hjørnerne på plads og pres hele balladen. Sy en stikning langs maskens nederste kant. Sy tæt på kanten så åbningen lukkes.

Nu skal du lave tre læg på tværs af masken. Start et par cm fra toppen og lav tre folder á ca. 1 cm. Hold dem fast med stofklemmer. Stik hele masken med lidt større sømrum end første omgang.

Og du er færdig!

Brug masken som anbefalet. Husk at vaske den ofte og ved min 60 grader.

Foretrækker du en faconsyet model finder du omfattende vejledning og mønstre i forskellige størrelser på denne blog: https://www.craftpassion.com/face-mask-sewing-pattern/

Mundbind eller ej
I de nordiske lande anbefales mundbind ikke til brug uden for sundhedsvæsnet. Det er der flere årsager til. Både kulturelle og sundhedsfaglige. Mange europæiske lande kræver til gengæld at man dækker næse og mund ved indkøb eller offentlig transport. Så indtil videre er mundbind bare et sjovt syprojekt – og måske en nødvendig del af dit rejseudstyr hvis du skal uden for landets grænser i den kommende tid.

Bliv klogere på effekten af hjemmesyede stofmasker/-mundbind vs. professionelle mundbind her: https://www.bmj.com/content/369/bmj.m1442.long

Bliv klogere på hvorfor det ikke er så enkelt: https://politiken.dk/udland/art7767212/Danmark-har-en-%C2%BBuheldig%C2%AB-holdning-til-mundbind%C2%AB

1 comment on “Sy dit eget mundbind”

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret udelukkende til statistisk brug. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Vi deler ikke information med tredjepart.

Luk