Rikke og jeg har henholdsvis en ny og lidt ældre model. Jeg har haft min Pfaff tiptronic i 15 år og der er alligevel kørt en del kilometer på den. Friarmslængden er dog ikke så stor som på de nyere maskiner, men med lidt snilde og pakning/rulning af større projekter, så går det fint.

Som du nok har opdaget, så syr vi ALT på maskine. Alle lapper og strimler syes på maksine. Alt bliver quiltet på maskine og alle kantebånd syes på maskine. Der kan siges meget mere om dette, det tager vi op en anden gang.

Når jeg syr lapper sammen, så bruger jeg maskinens standardstinglængde. Den er 2,5. Det fungerer fint for mig. Jeg hæfter heller ikke, hverken ved start eller stop. Og nej, det trævler ikke. Og syningen sikres ved en senere lejlighed. Enten fordi det syes sammen og enden derved ender i et sømrum. Eller ved at det kantes.

Når jeg quilter, stiller jeg stinglængden på 4-4,5 og løsner trådspændningen en smule. Min maskine er ikke så avanceret at den selv “føler efter”. Ej heller kan jeg regulere på trykfodstrykket. Som Rikke kan.

Prøv dig frem og se hvad du bedst kan lide at se på. Det er trods alt dig, der ved hvad du bedst kan lide.

En lille sjov historie… Ret pinlig faktisk. Jeg synes ikke min maskine syede pænt nok. Meget uregelmæssig i trådspændingen og lavede grimme klumper ved hver begyndelse af en syning. Den har selvfølgelig været ved service og er smurt og finjusteret, som kun en symaskinetekniker kan. Alligevel var jeg ikke helt tilfreds med hvordan den syede…. Faktisk var jeg ved at overveje om min gode ellers pålidelige Pfaff skulle på pension og jeg skulle shoppe ny symaskine (OH hvilken fryd!) Indtil Rikke og jeg kom til at tale om hvor hårdt det er ved symaskinenålene at quilte… Og at hun faktisk altid satte ny nå i efter at have quiltet…

Hmmm, tænkte Heidi. Der jo ikke skifter nål særligt tit…. Faktisk kun mest når den er knækket….

Nu har jeg skiftet nål. Så nu skal jeg ikke have ny symaskine….Den syr igen som en drøm!

Si’r det bare……

/Heidi