Scrapbag quilt med omvendt stribe

Like dette:
Facebook
Pinterest
Instagram
EMAIL
RSS

Scrapbag quilt med omvendt stribe

Scrapbag – Hvad er det?

Vi har på Rohms Magasin et par gange fået en ladning Scrapbags hjem. Men hvad er lige en scrapbag? Det er som navnet antyder en pose rester. Men ikke hvilken som helst type af rester. Det er de rester, der bliver til overs, når der er skåret eks. charm packs eller jelly rolls. Det smarte er at en scrapbag stadig indholder stof fra samme kollektion. Præcis som en charm pack eller en jelly roll. Det er som oftest strimler og der er variationer i hvor brede og lange, strimlerne er.

Rohms Magasin Moda Scrap Bag

Vi har selvfølgelige prøvet et par stykker af til forskellige projekter, og jeg er godt tilfreds med hvad man faktisk kan få ud af disse rester. Generelt er jeg glad for projekter hvor forskellige rester eller bare mindre precuts indgår. Jeg er bare så begejstret for vores stoffer, at alt! skal bruges:-))Nå, jeg faldt i svime over en scrapbag, der indholdt Hello Darling fra Bonnie og Camille. Lige netop dette designerpar holder jeg øje med. Deres design er bare lige noget jeg kan lide. Det er også dem, der står bag April Shower. Kollektionen, der for alvor fik mig igang med patchwork.Denne scrapbag er altså Hello Darling. Der er en skøn variation mellem farverigt og mættede farver og sarte og mindre farvemættede designs.

Rohms Magasin Stripquilt med omvendt stribe 2

Jeg gennemgik alle strimlerne og fandt frem til at strimerne max. kunne være 6,5 cm brede. Så alle strimler blev skåret til 6,5 cm. Og lagt i orden således at de rangere fra den lyseste til den mørkeste og mest farvemættede. Og så er det bare at gå i gang fra en ende af. De er alle syet sammen med et sømrum svarende til min trykfod, ca 0,5 cm. Husk af tage 3-4 strimler fra til kanterne. Herefter er patchwork sprayet med lidt stivelse og sømrummene presset åbent.

Rohms Magasin Stripquilt med omvendt stribe 4

En sjov lille detalje i dette projekt er at vende en stribe af patchworket og understrege dette med en hvid stibe på begge sider.Jeg valgte at skære første strimmel af, som måler 15 cm og igen en strimmel på 10 cm. Derefter sys de på igen som vist på billedet. Husk at vende den midterste strimmel 180 grader. 

Quilt tæppet som du ønsker, her har jeg leget med free motion quilting. Virkeligt sjovt. Det skal jeg prøve mere af!  Man kan lige ane at jeg har tegnet en bane op. Tæppet er også kantet med strimler fra samme scrapbog. Der kommer en hurtig vejledning i at lave dit eget kantbånd snarest.

Rohms Magasin Stripquilt med omvendt stribe 3

/Heidi

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret udelukkende til statistisk brug. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Vi deler ikke information med tredjepart.

Luk