Der findes flere forskellige metoder. At ri er den traditionelle. Sikkerhedsnåle sværger mange til. Og så er der spraylim. Heidi og jeg er vilde med spraylim. Det er uden sammenligning den hurtigste metode. Synes vi. Vi bruger spraylim til quiltede projekter af alle slags. I denne (og næste) vejledning skelner vi mellem store og små projekter. Her er det fremgangsmåder for små projekter.

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 2 batting skåret

Quiltsandwich
Når quilttoppen er klar og du har valgt (eller syet) din bagside skal de to sættes sammen om et stykke quiltevat. Her har jeg fundet en rest som jeg placerer quilttoppen på. Det ternede stof bruger jeg bare som underlag.

Quiltevattet klippes til og quiltevat og quilttop lægges oven på bagsidestoffet. Bagsidestoffet skal vende med vrangsiden opad. For små tæpper er rækkefølgen er ikke så vigtig. Det er nemt at flytte lidt rundt på lagene når man arbejder med et lille projekt.

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 3 lag

Basting af lille tæppe med SPRAYLIMNår de tre lag ligger som ønsket kan de limes sammen. Her bruger vi en tekstilspraylim som forsvinder i vask. Jeg har kun erfaring med 505 og kender ikke til andre. Selvom de helt sikkert findes derude.
VIGTIGT! Brug spraylimen udenfor eller som et sted med rigtig god udluftning!

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 7 spray top Fold halvdelen af quilttoppen væk. Spray lim på det blotlagte quiltevat. Læg toppen på plads igen.

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 6 spray top

Fold den anden halvdel af quilttoppen væk og spray den anden halvdel af quiltevattet. Tjek at quilttop og quiltevat ligger som det skal. Ikke strukket ud af facon og ikke bulet.

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 8 spray lag

Gentag med de sammenlimede lag og bagsidestoffet. Fold halvdelen væk. Spray lim på den ene halvdel af bagsidestoffet. Læg på plads.

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 8 spray lag vist

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 10 spray bagside

Fold den anden halvdel væk og spray lim på den anden halvdel af bagsiden. Læg på plads og ret evt. til.

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 9 spray bagside

Rohms Magasin Basting DIY lille quilt 11 færdig

Det var det. Nu er du klar til at quilte!

God arbejdslyst!
Heidi & Rikke