Quilt til baby uge 12 QAYG hagesmæk

Like dette:
Facebook
Pinterest
Instagram
EMAIL
RSS

Quilt til baby uge 12 QAYG hagesmæk

Har du prøvet teknikken Quilt As You Go?

Quilt As You Go (QAYG) er en quilteteknik som samtidig er patchwork. Eller omvendt. En patchworkteknik som samtidig quilter. Både patchwork og quilt i én arbejdsgang. Det er en sjov måde at arbejde på og en metode som kan få nyt liv i alle dine rester.Her i Rohms Magasin synes vi teknikken egner sig bedst til mindre projekter. Indkøbsnet, puder, små tasker, stofbøtter, dækkeservietter. Og så altså hagesmækker. 

Print mønster her: Rohms Magasin QAYG hagesmæk

Hagesmækker er en uundværlig del småbørnslivet. Sy dem i hobetal til dine egne smålinger eller som gaver til babyer du kender.Som babytæppet og pusletasken er disse hagesmækker robuste. De kan tåle 60 graders vask og en tur i tørretumbleren. Quilteteknikken gør dem ekstra hårdføre.

Du skal bruge
– Et stykke bagsidestof
– Et stykke batting
– Endnu et stykke bagsidestof (ej synligt, til QAYG)
– Stofrester eller andre stykker stof til QAYG
– En trykknap eller et lille stykke velcro

Syvejledning
1. Batting og QAYG-bagside.
Find eller skær et stykke (tyndt og billigt!) bomuldsstof og læg batting ovenpå. Begge min. 25×35 cm. Fastgør det evt. med et pust spraylim
2. Print mønstret (eller brug en hagesmæk du har liggende). Klip ud og tegn omridset direkte på battingen med afvaskelig tekstiltusch.3. QAYG. Find de rester du vil bruge og prøv evt. at lægge dem op på hagesmækken. Husk at der skal være plads til sømrum! Tilfreds med designet?
Så er det i gang.4. Første lap. Læg første lap på battingen. Forsiden op. Quilt (altså sy gennem alle lag) som ønsket. Det er ikke nødvendigt at hæfte. Sørg istedet for at starte og slutte alle sømme uden for den lap du er ved at quilte. 5. Næste lap lægger du ovenpå den første. Ret mod ret. Kanterne skal nogenlunde flugte så du ikke får huller i patchworket.  Sy den nye lap fast og vip den over så den ligger fladt med forsiden op. Quilt den som ønsket.
Gentag til hele hagesmækken er dækket! 6. Klip hagesmækken ud. Læg mønstret på og sæt nåle i.
Tillæg sømrum og klip hagesmækken til7. Sy bagside på. Fjern mønstret. Læg den quiltede del af hagesmækken ovenpå bagsidestoffet. Ret mod ret. Sæt nåle i og klip bagsidestoffet til.
Sy rundt i kanten (lad et stykke stå åbent).8. Trim hagesmækken. Klip lidt af enderne. Klip små takker på indersiden af halsåbningen. Så tæt på sømmen som muligt.9. Vend hagesmækken ud og afslut syningen.Mosl kanterne på plads. Fold åbningen ind på plads, sæt nåle i og sy den sammen i hånden.10. Sæt tryklås i – eller velcro på.Voila!
Sy en stak med det samme. Man kan ALDRIG få for mange hagesmækker!

Fussy cut? Er der motiver på hagesmækken hvis placering du gerne vil have helt styr på?
Se DETTE INDLÆG for et simpelt trick.

NB: Du kan bruge tryklåse eller velcro til at lukke hagesmækken. Af sikkerhedshensyn fraråder vi bindebånd og knapper. Selvom det ser sødt ud. Og du har en stak liggende. Og baby så ikke selv kan flå hagesmækken af…

God fornøjelse!

/Rikke

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret udelukkende til statistisk brug. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Vi deler ikke information med tredjepart.

Luk