Ottetakket stjerne af fat quarters – tutorial

Like dette:
Facebook
Pinterest
Instagram
EMAIL
RSS

Jeg har længe ville lave et tæppe med en central geometrisk figur. Som f.eks. en lone star eller en art medallion quilt. Kombinationen af denne string star og en af mine favorit fat quarter stakke med Lotta Jansdotter print fik mig endelig i gang. Her er så et bud på en ukompliceret megastjerneblok som kan bruges alene eller indrammet. Stjernen bliver ca. 125 x 125 cm.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster spids trekantblok færdig 1

DIY kæmpestjerneblok

Den ottetakkede stjerne består af otte retvinklede trekantede blokke som sys sammen til 4 kvadrater. Selve stjernen består af otte takker bygget op af to ligebende trekanter hvor spidsen er 45 grader. Hver trekant er syet af to forskellige fat quarters. Konstruktionen ses herover.

Du skal bruge 4 forskellige fat quarters og ca. en meter baggrundsstof.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster skær trekanter

1. Begynd med baggrundsstoffet; skær 4 kvadrater á 38 x 38 cm og 4 kvadrater á 26 x 26 cm. Halver dem alle diagonalt så du har otte store trekanter og otte mindre trekanter. Læg dem væk.

2. Vælg hvilken fat quarter der skal være hvor. To skal skæres til ligebenede spidser og to skal skæres til ligebenede trapezer.

3. Skær 2 baner af hver af FQ som skal bruges til spidser. Banerne skal være 22 cm høje og skæres på den lange led.
Der er plads til at skære banerne efter evt. mønster. Altså plads til at vinkle banerne.

4. Skær fire baner af hver af de resterende to FQ som hver er 11 cm høje.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster trekant skær vinkel

5. Der skal skæres fire spidser af hver af de høje baner. Det kan volde lidt hovedbrud at komme i gang. Spidsen i sig selv er 45 grader. Det er nemt nok og du kan finde denne vinkel på din helt almindelige skærelineal.
Men den allerførste side du skal skære er kun det halve; 22,5 grader. Jeg brugte en lineal med indstillelig vinkel. Brug en vinkelmåler eller lav en lille skabelon af et stykke pap. Det vigtigste er at hver spids er 45 grader. Og at den har lige lange sider. Altså er ligebenet.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster skær trapez  Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster trapez vinkel

6. Når du har skåret dine 2×8 spidser skal du skære trapezerne. Mål den brede ende af spidserne og træk en centimeter fra (pga. sømrum og overlap). Det giver længden på den korte side i trapezen.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster spids

7. Læg alle delene til stjerne op så du kan danne dig et overblik. Når du har besluttet dig for et design skal spidserne sys sammen. Sy trapezerne sammen med spidserne parvis.

8. Blokken sys sammen;
Sy en lille trekant af baggrundsstof på stjernespidsen.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 2  Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 3

Og en stor. Alle sømme stryges åbne.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 4  Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 5

Sy den anden spids på.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 6  Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 7

9. Den næste trekantsblok sys sammen så den bliver spejlvendt. Færdiggør alle otte. Og sy dem sammen parvis til store kvadrater.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 8Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 9 Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 10

10. Sy kvadraterne sammen.

Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 11Rohms Magasin fat quarter stjerne mønster DIY 12

Voilá! En kæmpe stjerneblok!

 

 

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *